Best Life Guide
Velkommen til Best Life Guide, din indre kompas til et mere meningsfuldt og spirituelt liv. Vi er Pia og Isabelle, og vi tror på, at vi alle har en dyb åndelig forbindelse, der kan vækkes gennem bøn, tillid og indre arbejde. Vores samtaler er både personlige og reflekterende – her deler vi egne oplevelser og indsigter om at leve i ét med sin ånd og tackle de udfordringer, som livet bringer.
I hver episode inviterer vi dig til at opdage, hvor meget mere du rummer, og hvordan du kan stå stærkere i dit indre lys. Tak fordi du lytter med – vi ser frem til at gå denne rejse sammen med dig.
Listen on:
Episodes

10 hours ago
10 hours ago
34 min
Har du nogensinde oplevet at blive virkelig irriteret på et andet menneske, føle dig dømt af nogen eller tillægge andre bestemte intentioner? Måske fortæller de følelser os nogle gange lige så meget om os selv, som de fortæller om den anden.
I denne episode dykker vi ned i projektioner – og i, hvordan vi ubevidst kan komme til at lægge vores egne følelser, frygt og overbevisninger over på andre mennesker.
Isabelle forklarer hvad der sker, når vi begynder at se vores relationer som en mulighed for at forstå os selv bedre. For hvad nu, hvis de situationer, der trigger os, også kan vise os noget, vi endnu ikke har fået øje på i os selv?
Vi deler personlige refleksioner og taler om, hvordan bøn kan hjælpe os med at slippe vores fastlåste fortællinger, se situationer med nye øjne og møde både os selv og andre med større kærlighed og forståelse.
Det handler ikke om at tage ansvar for andres handlinger eller gøre alle konflikter til vores egen skyld. Men om at blive nysgerrige på vores egne reaktioner og opdage den frihed, der kan opstå, når vi ikke længere behøver at se verden gennem vores gamle overbevisninger.
Måske kan det, der før skabte afstand, blive en invitation til større selvindsigt, mere medfølelse og en dybere forbindelse til os selv.
Lyt med, og lad os sammen undersøge, hvad andre mennesker måske kan lære os om os selv.

Oct 16, 2026
Oct 16, 2026
17 min
- Giv slip på din frygt for afvisning!
I denne solo episode forklarer Isabelle mekanismerne bag det at blive afvist. De fleste mennesker er bange for afvisning og det kan komme til udtryk på forskellige uhensigtmæssige måder i dit liv.
Måske afholder du dig selv fra at gå efter det du drømmer om pga frygt for afvisning. Måske pleaser du andre mennesker og gør hvad du kan for at de ikke skal afvise dig, men med det resultat at du aldrig viser dig sande jeg.
Uanset hvordan disse mekanismer udspiller sig hos dig så guider Isabelle dig i denne episode til en gang for alle at give slip på frygten og at acceptere og elske dig selv præcis som du er.

Oct 2, 2026
Oct 2, 2026
22 min
I denne episode har Isabelle besøg af Tanjia Davoilia til en snak om bolig og indretning i en tid med høje energier. Tanjia er indehaver af Space Love som er en platform for design, kunst og indretning. Hun har en helt særlig sans for farver og former som hun forstår at mikse i et legende let og elegant udtryk. Tanjia giver sine bud på hvordan du skaber et hjem, der støtter dig i dit liv, så du kan holde benene på jorden mens de høje intense energier let kan løbe afsted med os? Og et tip, som både Isabelle og Tanjia benytter flittigt, er at støvsuge :)

Sep 25, 2026
Sep 25, 2026
45 min
Hvordan tilgiver vi os selv? Og hvordan tilgiver vi andre, når noget, de har gjort, stadig fylder i os?
I denne episode taler vi om tilgivelse på en måde, der rækker længere end bare at give slip.
Vi deler personlige eksempler på situationer, mennesker og oplevelser, som har gjort ondt – og undersøger, hvad der sker, når vi begynder at se dem fra et andet sted.
I samtalen taler vi om, hvordan bøn kan hjælpe os ind i tilgivelsen – især når noget føles for svært og vi godt kan forstå den mentale del af tilgivelse men ikke kan slippe den emotionelle.
En episode om at slippe modstanden, finde mening i det, der har været – og måske opdage, at der på den anden side af tilgivelsen ligger en helt anden form for taknemmelighed.
Tak fordi du lytter med :)

Sep 11, 2026
Sep 11, 2026
12 min
Isabelle redegør for ugens energier og guider dig i at bruge dem til din fordel.
Har du spørgsmål kan du altid fange os på mail: pia@bestlifeguide.dk eller skriv til os via instagram www.instagram.com/bestlifeguide_
Hvis du har lyst til at arbejde dybere med os så husk at vi d 26. september afholder eventen: Skab det liv du ønsker i København. Læs meget mere her: https://bestlifeguide.dk/pages/events

Aug 28, 2026
Aug 28, 2026
42 min
Hvad nu, hvis det, der holder dig tilbage, i virkeligheden prøver at passe på dig?
Måske ved du godt, hvad du længes efter. Du kan mærke det liv, du gerne vil leve – og alligevel er det, som om noget i dig bremser, hver gang du forsøger at bevæge dig derhen.
I denne episode taler Isabelle om de indre blokader, der kan stå mellem os og det liv, vi drømmer om. For ofte er vores blokader ikke vores fjender. De er gamle beskyttelsesmekanismer, der er blevet skabt ud fra oplevelser og overbevisninger, vi engang havde brug for – men som måske ikke længere er sande.
Så hvordan opdager vi dem? Og hvordan giver vi slip på noget, der så længe har føltes som en del af os?
Isabelle deler, hvordan bevidsthed kan hjælpe os med at se vores gamle mønstre med nye øjne, og hvordan vi gennem bøn kan forløse de steder, hvor frygt, begrænsninger og gamle overbevisninger har fået lov til at styre.
For måske handler vejen til det liv, du længes efter, ikke om at kæmpe mere – men om at opdage, hvad der holder dig tilbage, forstå hvorfor det er der og turde give slip.
Lyt med, hvis du er klar til at skabe mere frihed, flow og plads til det liv, du egentlig er skabt til at leve.
Den 26. september afholder vi et fysisk event i København hvor vi netop arbejder med disse emner. Læs meget mere her

Aug 15, 2026
Aug 15, 2026
39 min
Har du nogensinde tænkt: "Hvorfor bliver jeg ved med at gøre det samme, selvom jeg ønsker noget andet?"
Sandheden er, at en stor del af vores liv styres af underbevidste mønstre, overbevisninger og vaner. De kan enten støtte dig i det liv, du længes efter – eller holde dig fast i gamle reaktioner, begrænsninger og selvbilleder.
I denne episode dykker Isabelle ned i, hvordan din underbevidsthed fungerer, og hvordan du kan begynde at samarbejde med den i stedet for at kæmpe imod den. Du får indsigt i, hvorfor forandring ofte føles svær, hvordan nye mønstre skabes, og hvorfor bøn kan være en nøgle til at forvandle det, der sker dybt inde i dig.
Hvis du længes efter, at dine tanker, vaner og handlinger begynder at trække i samme retning som det liv du drømmer om, så er denne episode for dig.
Køb vores bog "Jeg beder om at blive fyldt med Lys og Kærlighed" lige her

Jul 27, 2026
Jul 27, 2026
31 min
Hvad gemmer du på – og hvad koster det dig?
I denne episode inviterer Isabelle dig helt med op på loftet, hvor hun går på opdagelse i de ting, der gennem årene har samlet støv deroppe. Undervejs bliver det tydeligt, at oprydning handler om meget mere end kasser, minder og gamle ting.
For det, vi holder fast i fysisk, kan også fylde mentalt og åndeligt.
Sammen undersøger vi, hvorfor det kan være så svært at give slip, hvordan rod kan stjæle både energi og overskud, og hvorfor det at rydde op kan skabe mere lethed, fred og flow i dit liv.
Du får samtidig inspiration til, hvordan bøn kan være en del af processen, så oprydningen ikke kun sker i dit hjem – men også i dit hjerte.
Måske er ferien den perfekte anledning til at give slip på det, du ikke længere har brug for, og skabe plads til nyt.

Jul 26, 2026
Jul 26, 2026
30 min
Du havde glædet dig til ferien. Mere tid sammen. Mere nærvær. Mere overskud.
Men i stedet bliver du måske mere irritabel, mere sårbar eller mere trigget, end du havde forestillet dig. Og bagefter kan skuffelsen ramme: "Hvorfor reagerer jeg sådan? Jeg troede, jeg var kommet længere."
I denne episode taler Isabelle om, hvorfor ferien ofte bringer vores dybeste mønstre op til overfladen – netop fordi vi er tættere på de mennesker, vi elsker allermest. Det er ikke et tegn på, at du er gået baglæns. Tværtimod kan det være en invitation til heling.
Du får indsigt i, hvorfor vores relationer bliver et spejl, hvordan du kan møde dig selv med mere nåde, og hvordan bøn kan hjælpe med at skabe fred, forståelse og forvandling – både i dig selv og i dine relationer.
Hvis du længes efter en ferie med mindre skyld, færre konflikter og mere kærlighed, så er denne episode til dig.
Og mangler du sommerferie-læsestof så hop ind på www-bestlifeguide.dk og snup et eksemplar af vores bog 'Jeg beder om at blive fyldt med lys og kærlighed'

Jul 19, 2026
Jul 19, 2026
14 min
Hvad nu, hvis din sommerferie kunne forandre mere end bare dit energiniveau?
I denne episode inviterer Isabelle dig til at opdage sommerens særlige mulighed for åndelig fordybelse. Når tempoet sænkes, og hverdagen slipper sit greb, bliver der plads til at lytte, bede og komme tættere på Gud.
Du får konkrete tanker om, hvordan bøn kan blive en naturlig og livgivende del af ferien, og hvordan du kan opleve mere fred, lethed og flow – både i sommeren og i tiden, der følger.
Tag episoden med på gåturen, i hængekøjen eller på stranden, og lad dig inspirere til en sommer med dybere mening.
Og mangler du yderligere inspiration til somerferien så er vi så glade for endelig at kunne meddele at 2. oplag af vores bog er landet. Du kan købe den lige her: https://bestlifeguide.dk/collections/all


